Long break - but I'm back

En lækker ferie hvor man får penge tilbage?

Reklame for booking.com

Hej honeys <3 Det her indlæg skal handle om at rejse – jeg har nemlig lavet et samarbejde med booking.com – og det kommer også Jer til gode 🙂 I kan læse mere om hvordan det kommer Jer til gode længere nede i indlægget, men først skal vi lige have lidt rejsesnak 🙂

At rejse er at leve – er det ikke sådan man siger? Jeg er hvert fald enig. Jeg elsker at være ude at rejse. Jeg elsker at møde nye mennesker fra andre lande, med andre baggrunde og kulturer end hvad vi selv har herhjemme i Danmark. Jeg elsker at prøve at spise nyt mad og populære retter fra andre lande (også selvom jeg måske ikke kan lide maden jeg får serveret). Jeg elsker at opleve naturen nye steder. Og noget af det jeg elsker allermest – det er at se solnedgangen i et nyt land. Jeg elsker jo solnedgange virkelig meget – både her hjemme i Danmark, men især også når jeg er ude og rejse.
dsc03650-001
Det ovenstående billede er et billede jeg tog sidst jeg var i Las Vegas. Det er efterhånden ved at være en del år siden (mener at det er 2014). Men helt seriøst, se lige solnedgangen? Solnedgange er noget af det smukkeste i Las Vegas. Den følelse man får i kroppen kan ikke rigtig beskrives – men jeg kan da prøve. Jeg mindes en gang jeg var ude og køre, solen var ved at gå ned imens. Samtidig spillede Drake & Rihanna med Take Care, og oppe i luften var der fly der enten var ved at lande, eller ved at lette – der var også helikoptere. Alt imens de ting skete, så kunne man se alt det funklende lys fra The Strip – og den helt orange himmel med solen der var ved at gå ned bag bjergene. Det øjeblik, det er et øjeblik som jeg vil huske for altid. Alt var så smukt, og jeg følte at det hele var helt urealistisk. Las Vegas er min yndlings by – og Take Care er en af mine yndlings sange – og solnedgange er jo noget af det jeg elsker aller mest – så det var egentlig bare en kombination af de flotteste ting med en god melodi dertil.

Jeg savner virkelig Las Vegas – jeg savner alle mine veninder derovre. Mange tænker at Las Vegas bare er en spilleby og en festby, men det er langt fra sandheden. Selvfølgelig fylder spil og fest meget – men der er mindst ligeså meget andet. De har f.eks. en masse smukke parker, og derudover har de også nogle virkelig lækre shopping centre samt butikker (hvem elsker ikke det hehe?). Hvis I nogensinde kommer til Las Vegas så kan jeg hvert fald anbefale Jer først og fremmest at tage ind på hotellet The Luxor (pyramide hotellet), og der skal I se showet “Fantasy”. Flere af mine veninder er med i det show. Derudover kan jeg også anbefale Jer at tage på shopping i en butik der hedder Rhapsodielle. De har det fedeste tøj til nærmest ingen penge. Hver gang jeg er derinde og shoppe så har jeg ærlig talt begge hænder fyldt når jeg skal ind i prøverummet og se hvordan det sidder.
dsc03735-001las-vegas-2014-001dsc03700-001
Et sted jeg også godt gad at komme hen igen – det er til Texas. Sidst jeg var i USA, der var jeg i Texas. Jeg var der for 2 år siden med min lillesøster, og hun skal så derover igen i år. Jeg har egentlig overvejet om jeg også skal bestille en billet og tage med. Hun skal godt nok være der i en måneds tid og jeg vil så kun være der i 10 dages tid for har jo også et arbejde der skal passes samt to små katte der ikke kan undvære mig (eller det kan de nok godt haha. Det er nok nærmere mig der ikke kan undvære dem). Da vi var i Texas boede vi hos min søsters veninde Claire, og der var vi blandt andet i zoo osv. Det var lidt sjovt at prøve i et nyt land. Jeg ved godt at det “bare” var en zoologisk have – men derfor er der altså stadig noget ved at prøve nye ting, nye steder.
dsc05311-001dsc05345-001
Som I kan læse så savner jeg at rejse – og det kunne godt tyde på at turen skal gå til USA næste gang. Men faktisk så regner jeg med at turen den går til Amsterdam først. Jeg har også været i Amsterdam én enkelt gang før, men jeg nåede slet ikke at se alt.

Jeg skal måske derned i weekenden – og hvis turen går derned, så mangler jeg bare at få booket et hotel (vi kører nemlig selv). Hvad angår hotellet, så har jeg tænkt mig at booke det igennem booking.com – og det burde I også gøre næste gang I står og mangler et hotel. Jeg har nemlig været så heldig at få en rabat på 200 kr. til Jer hvis I booker igennem dette link lige HER. I modtager ikke rabatten når I booker, men derimod så modtages rabatten efter endt ophold. Det vil altså sige at hvis I tager til Amsterdam i weekenden og booker et hotel igennem linket ovenover, så får i de 200 kr. tilbage efter i er kommet hjem. Smart ikke? Så slipper man for rabatkoder og alt det der hehe.

Jeg skal nok lige holde Jer opdateret hvis jeg kommer afsted til Amsterdam 🙂 Hav en god dag! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Long break - but I'm back