Mit ansigt før & efter kæbeoperationen

Spørgsmål omkring hele mit kæbeoperationsforløb

Godmorgen <3 Først og fremmest vil jeg lige sige TUSINDE TAK for alle Jeres mega søde kommentarer herinde på bloggen, men også på min facebookside i forbindelse med mit forrige indlæg med før og efter billeder fra operationen – I kan læse indlægget og se billederne lige HER. Det gør mig virkelig glad at læse alle Jeres kommentarer og de varmer mit hjerte!

Dernæst – jeg har fået rigtig mange spørgsmål omkring min dobbelte kæbeoperation – og derfor vil jeg nu lave et indlæg med en masse facts omkring hele mit forløb.. Jeg har fået at vide at det er godt at jeg laver de her indlæg hvis nu andre også vil have operationen – og dertil skal jeg lige sige at det er altså ikke alle der bare kan få den. Man kan ikke bare gå ind og sige at man vil have en kæbeoperation på sygehuset. Når man får tilbudt det her forløb som jeg er igennem ligenu, så er det fordi at der er noget i vejen med ens kæbe/kæber samt ens tandstilling. Det er ikke bare fordi at man lige tænker – ej min kæbe er ikke pæn, den vil jeg godt have lavet om f.eks. Hele mit forløb startede jo med at jeg var ved tandlægen, og hun sagde at jeg burde tage forbi en bøjletandlæge fordi at hun kunne se at mine tænder slet ikke stod korrekt – og det kunne være skyld i den hovedpine jeg altid havde. Jeg kom så forbi bøjletandlægen, og han gav hende ret i at mine tænder ikke stod ordenligt, og at mine kæber heller ikke stod ordenligt. Derefter blev jeg så henvist til kæbekirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, og der var jeg inde til en scanninger af mit kranie, samt en lang samtale med en kæbekirurg og sygeplejerske der kiggede på mine kæber og tænder, og målte det hele osv. Efter at kæbekirurgen så havde kigget på det hele og fundet frem til om der var noget i vejen eller ej – hvilket der jo så var i mit tilfælde, der blev jeg så tilbudt det her forløb med bøjle og kæbeoperation. Han bad mig gå hjem og tænke over det, og så skulle jeg ringe tilbage hvis det var noget for mig. Det er jo en lang og hård process, så jeg skulle tænke mig godt om. Jeg valgte jo så at sige ja eftersom jeg jo havde et underbid og en smal overkæbe. Jeg blev så medlem af en gruppe på facebook for andre folk der også går igennem det her bøjle og kæbeoperations forløb – og der kunne jeg så stille spørgsmål hvis jeg havde nogen samt følge med i andres forløb. Inden jeg selv begyndte hele det her forløb havde jeg aldrig hørt om kæbeoperationer før – så for mig var det rigtig rart at vide at der var andre i samme båd som mig og at jeg ikke er den eneste voksne der render rundt og er braceface.

En anden ting jeg også er blevet spurgt om rigtig mange gange – det er om jeg stadig har smerter og om det gjorde ondt osv. Og dertil er svaret at nej jeg har ikke smerter, og det har jeg faktisk ikke rigtig haft overhovedet. Inden min operation tænkte jeg at jeg ville få så ondt eftersom de jo skulle brække begge kæber, men jeg har slet ikke haft så ondt overhovedet. Jeg fik smertestillende i de første 3 dage på hospitalet, men allerede da jeg kom hjem trappede jeg væsentligt ned. Jeg tog så en smule smertestillende herhjemme i 2 dage, men derefter så gad jeg ikke længere for jeg havde jo som sagt ikke rigtig ondt. Jeg var bare ekstremt øm og hævet, men det var jo ikke smerte som sådan… Derfor fik jeg kun smertestillende i de første 5 dage efter operationen.

Kunne jeg snakke efter operationen, og kan jeg snakke nu? Lige efter operationen – da jeg lå på opvågningen, der havde jeg ikke lyst til at snakke. Jeg talte ikke til sygeplejerskerne, og prøvede egentlig bare med min krop at vise hvad jeg ville. Jeg havde det f.eks. mega varmt fordi jeg havde haft sådan et varmetæppe på under operationen, så jeg svedte virkelig meget da jeg vågnede – så derfor prøvede jeg at tage dynen af når de gav mig den på og så tror jeg godt de kunne se at jeg havde det varmt så de spurgte om de skulle tage mine strømper af og der nikkede jeg bare ja. På opvågningen fik jeg også besøg af M, og der havde jeg heller ikke lyst til at snakke, så jeg fik hans mobil til at skrive på og så viste jeg bare ham hvad jeg ville sige. Det var ikke helt optimalt at skrive på en mobil når man ligger og er helt væk og total skæv, men jeg ville som sagt ikke snakke. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg begyndte at snakke lige inden jeg blev kørt op på min stue, eller om jeg først snakkede da jeg kom derop. Men svaret er at man kan godt snakke efter operationen – jeg havde bare ikke lyst i det første korte stykke tid. Jeg kunne ikke snakke normalt, og det kan jeg stadig heller ikke. Det er dog pga. sådan en skinne jeg har på alle tænderne i min overkæbe – den fylder hele min gane, så jeg har ikke så meget plads til at bevæge min tunge rundt når jeg snakker, og derfor så læsper jeg meget ligenu. Det forsvinder dog så snart jeg får skinnen af om 3 uger, og så kan jeg snakke normalt igen. Skinnen skal jeg havde på i 6 uger ialt.

Hvordan var det at se sig selv lige efter operationen? Altså en ting jeg hele tiden havde været bekymret for, det var at se mig selv efter operationen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente i forhold til hvor hævet jeg var osv. M spurgte mig på opvågningen om jeg ville se mig selv, men det sagde jeg nej til. Jeg var ret bange for det. Jeg bad ham bare tage et billede af mig, men jeg mener ikke at jeg så det imens jeg var på opvågningen for havde som sagt ikke lyst. Da jeg så blev kørt op på min stue, der kunne jeg spejle mig selv i tv’et, og så havde jeg ligesom set mig selv. Så tog jeg min egen mobil og så gik jeg amok med billeder og videoer haha. Min mobil er proppet med de sjoveste billeder og videoer af mig. Jeg ved ikke om det var fordi at jeg var så skæv, men jeg har taget billeder og videoer fra de sjoveste vinkler med det mest stoner agtige face i hele verden hahahah. Jeg ligger stadig og kigger tilbage på dem og griner så meget. Der er en video fra den første dag hvor jeg zoomer ind på min hage – lige efter operationen var den nærmest ikke-eksisterende fordi at jeg var så hævet, og det ser så sjovt ud. Faktisk så morede det mig ekstremt meget at se mig selv efter operationen. Jeg havde det ikke dårligt over hvordan jeg så ud. Jeg havde det klamt over det blod jeg havde i min næse som jeg ikke rigtig kunne eller måtte fjerne, og samtidig var mine læber helt sprækkede og smadrede – men at mit ansigt var så stort og hævet, det var virkelig sjovt syntes jeg. Min mor fik det dårligt over det, hvorimod min anden veninde rullede rundt af grin da hun så mig. Og så begyndte jeg selv at grine – og det gjorde ondt haha. Det gjorde faktisk rigtig ondt at grine. Mit ansigt var jo så spændt og hævet at jeg følte at alt bare sprækkede når jeg grinte – men det var jo kun lige i den første uges tid at det føltes sådan. Dog vil jeg sige at det er godt at have det sjovt over hvordan man selv ser ud – for hvis man får det nedern over det, så bliver det altså pludselig endnu hårdere at skulle komme sig ovenpå operationen. Humor er godt efter sådan en omgang! Her er der by the way lige lidt flere billeder som jeg aldrig har vist herinde før:
desktop2

Bare se min dobbbelthage!! HAHA!!

Et andet spørgsmål jeg også har fået er om jeg kan spise? Og svaret er jeg må ikke spise. Eller, jeg må godt spise, men jeg må ikke tygge maden. I de første 10 dage skulle jeg have flydende mad, og derefter måtte jeg så begynde på blød mad som kan moses med tungen i ganen. Det skal jeg fortsætte med indtil der er gået 6 uger. Så jeg har lige 3 uger endnu, indtil jeg må begynde at spise normalt igen.

En anden ting er også – det her forløb er hårdt fordi at man ikke må spise ordenligt og du ikke rigtig kan bruge din mund ordenligt. Jeg tabte mig 4 kg cirka på de første 5 dage. Men jeg fik også først mad på dag 3. Hele første dag og nat lå jeg og kastede op og fik hverken mad eller væske. Eller, væske fik jeg igennem et drop. Næste dag begyndte jeg at drikke en smule væske selv, men slet ikke nok til at de kunne fjerne droppet, så den fik jeg også stadig væske igennem. På dag 3 begyndte jeg så ligeså stille at have lyst til suppe, så der fik jeg en lille bitte smule men ikke særlig meget.. Jeg begyndte først at få ordenligt mad ned efter de 5 dages tid… Før havde jeg ikke rigtig lyst. Min mor hun har dog været rigtig god til at lave mad som bare kunne blendes og derved var det nemt at synke – så på den måde har jeg fået en del mad ned. Det tager dog lang tid. I starten brugte jeg næsten en time på at spise en tallerken med blendet mad – og det var måske kun en halv bøf, 2 kartofler og sovs – men stadig tog det mig en time fordi det var hårdt at få åbnet ens mund nok til at få maden ind osv. Men øvelse gør mester og det er egentlig lidt hvad det handler om. Ens kæber er jo brækkede og samtidig fungerer ens mund ikke ordenligt og man har i princippet ikke tænder man kan bruge for det må man jo ikke. Så man er lidt ligesom et lille barn der skal lære at spise most mad. Og derfor kæmper man lidt i starten, men man bliver bedre og bedre. Man spilder også i starten og har mad ned af sin hage og i mundvigen osv. Ja faktisk tog jeg et håndklæde over mig hver gang jeg spiste til at starte med så jeg ikke fik det ud over alt på mit tøj. Men det går hurtigt frem ad!

Med hensyn til at øvelse gør mester og alt ikke rigtig fungerer som det plejer – så er der jo også den risiko at man kan miste følelse efter operationen. De skærer jo alt op og jeg fik at vide at der ved underkæben var 40% chance for mistet følelse og overkæben 20%  chance. Jeg har dog alt følelse ved min underkæbe. Og også ved mine læber. Jeg kan også mærke højre side af min kind og højre del af næsen og under højre øje, men jeg kan ikke mærke venstre kind, samt venstre del af næsen og under venstre øje samt noget af mit tandkød. Jeg er dog også kun lige knap 3 uger efter operationen, så det er for tidligt at sige om jeg har mistet følelsen for altid. Til at starte med kunne jeg heller ikke mærke højre kind, og højre del af næsen og højre del under øjet – men der kom følelsen tilbage efter lidt over en uge. De siger at der kan gå op til et års tid – så for mit vedkommende må jeg væbne mig med tålmodighed og se om jeg får følelsen tilbage, ellers er det nok noget jeg lærer at leve med, selvom jeg må indrømme at det er lidt ubehageligt når man tager makeup på f.eks. Det føles som om ens hud er helt bedøvet.

En ting jeg også er blevet spurgt ind til flere gange – det er om jeg havde bøjle på inden operationen? Ja. Bøjle skal man have på. Jeg har haft den på i halvandet år indtil videre, og jeg skal nok have den på i et halvt års tid endnu. Bøjlen generer mig ikke. Til at starte med tænkte jeg at jeg ville være flov over det osv. eftersom jeg jo er voksen, men nahhhhh. Its all good. Jeg har den jo ikke på for evigt og jeg får jo noget godt ud af det.

Endnu en ting jeg også er blevet spurgt om – det er fra folk der er blevet tilbudt operationen og ikke ved om de skal takke ja, eller folk der er igang med forløbet men måske er ved at bakke ud – er operationen det hele værd, og vil jeg anbefale det hvis man har problemer med sin kæber? Det kan jeg ikke rigtig give et svar på – det er jo op til personen selv… Hvad der er noget værd for mig, er måske ikke noget værd for en anden. Som sagt så er der forskellige risikoer såsom at miste følelsen f.eks. og det er jo ikke alle der kan leve med det. For mig har det været det hele værd indtil videre da jeg jo virkelig havde et problem med mine kæber og min tandstilling. Samtidig har det jo også bare rent kosmetisk ændret på mit udseende til det bedre så det er jo også bare et plus. Som nævnt tidligere mangler jeg stadig følelse flere steder, og det er træls, og det er ubehageligt, og måske kommer følelsen aldrig igen. Men hvis den aldrig kommer igen, så overlever jeg nok og jeg ville stadig gå igennem operationen en gang til.

Hvis I har nogen spørgsmål så stil dem endelig i kommentarfeltet, jeg har bare prøvet at svare på de mest hyppige spørgsmål indtil videre. Ellers har jeg lavet en masse indlæg i forbindelse med dagene efter operationen som I kan læse om HER (mit første indlæg efter operationen), HER (hvorfor jeg har fået en kæbeoperation), HER (1 uge efter kæbeoperationen med billeder af mit kranie før og efter), og HER (10 dage efter min kæbeoperation), samt HER (20 dage efter med før og efter billeder).

Instagram – SandraRGaasedal / Snapchat – Kassandragoldie <3

2 kommentarer

  • S

    Jeg skal opereres d. 6 november i begge kæber – og min gane skal udvides. Jeg er så sindssygt nervøs og spændt. Hvordan havde du det, da du lå i sengen og skulle i narkose? Var du ikke bange? Frygter, at jeg går i panik og “springer fra” i sidste øjeblik, haha.

    Jeg ved, at jeg skal have lagt kateter under operationen, og at der vil sidde to små slanger ud fra underkæben, når jeg vågner. Særligt kateteret, synes jeg lyder meget ubehageligt. Tænkte på, om det også var sådan under din operation?

    Det beroliger mig, at du ville gå igennem det igen. dine indlæg har været rigtigt rare her op til operationen. Så tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kassandra Gold

      Jeg lå og græd haha. Græd hele vejen ned fra 9 etage og ned til kælderen hvor jeg blev opereret. Græd så videre på operationsbordet og nærmest helt indtil jeg blev lagt i narkose haha. De sagde dog at det var helt normalt for det er jo en stor operation..
      Jeg havde ikke slanger ud fra underkæben og havde heller ikke fået lagt kateter.. Jeg tissede lige inden min operation.

      Tak fordi at du følger med og dejligt at du kan bruge mine indlæg til noget <3 Held og lykke med det hele!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit ansigt før & efter kæbeoperationen