Asos wants

Så har jeg fået opereret mine kæber!

Hej derude <3 Jeg beklager den her uges pause der har været på bloggen, men som I jo nok godt ved så fik jeg opereret begge kæber i onsdags på Odense Sygehus. Jeg var så nervøs. Jeg skulle møde ind kl. 8.30 og da jeg kom derhen begyndte jeg at gå i panik. Efter at have sat i et venterum i en times tid, så kom to søde sygeplejersker og hentede mig og da jeg så begyndte at tale med dem så begyndte jeg at græde. Jeg var så bange fordi at det jo er mit ansigt som skulle opereres, og samtidig frygtede jeg at vågne under narkosen. Jeg stoppede dog hurtigt med at græde igen, og så fik jeg klædt om til noget sexy (NOT!!!) sygehus tøj haha. Jeg havde M med derover, og vi sad så bare og ventede på at de kom og sagde at nu skulle jeg opereres. Jeg havde spurgt om de ikke lige ville sige 5 minutter inden så jeg kunne komme ud og tisse inden, og det ville de godt.. Lige pludselig åbnede de døren, og så sagde de – “Så Sandra, 5 minutter”. Og så gik jeg i panik. Jeg gik ud og tissede og satte mig i hospitalssengen og blev kørt ned i kælderen hvor de opererer kæber. M var med hele vejen ind og var der til jeg blev lagt i narkose. Inden jeg kom ind på operationsstuen så skulle jeg dog sidde ude foran i sengen og vente imens de klargjorde alt, og så begyndte jeg igen at græde. Den her gang meget mere end før. Jeg kunne slet ikke stoppe og jeg havde lyst til at flygte. Jeg havde det så dårligt og var sikker på at jeg ville vågne under operationen eller noget. De kom så ud og sagde at de var klar, og så skulle jeg ligge mig ind på operationsbordet og der blev jeg præsenteret for de forskellige sygeplejersker, narkoselæger, og min kirurg – som heldigvis var ham jeg altid havde været til samtale med derovre, så det var rart at det ikke var en helt ny en men en som jeg lige havde mødt et par gange. Imens jeg lå der og de begyndte at lægge drop på mig og sætte iltmåler på og forskellige ting rundt omkring på min krop, så græd jeg bare videre. Jeg kunne slet ikke stoppe faktisk. Det eneste vi ventede på var bare den sidste narkoselæge fordi at der skulle være to narkoselæger. Ham den sidste han kom så, og så satte han sig på min venstre side oppe ved mig hoved og M sad på højre side. Så sagde hende den kvindelige narkoselæge at hun lige gav mig lidt sovemedicin – ikke nok til at jeg faldte i søvn, men nok til at jeg blev mere rolig. Det kunne jeg godt mærke, og så lagde ham den anden narkoselæge så en iltmaske over mit ansigt. Så lå jeg og trækkede vejret igennem den, og så sagde han – “så Sandra, vi ligger dig til at sove nu. Kan du sove godt. Godnat” – og så husker jeg ikke mere end at jeg kun lige nåede at tænke nu sker det. Og så sov jeg. Det næste jeg så husker er at de siger at jeg skal rykke mig fra operationsbordet og over i min seng så de kunne køre mig på opvågningen. Jeg havde det så varmt fordi at jeg havde haft et varmetæppe på under operationen så da jeg kom op på opvågningen måtte jeg tage dynen af og sygeplejerskerne måtte tage min strømper af. Jeg kan huske at jeg ikke rigtigt kunne tale, hele min mund spændte bare ekstremt meget og jeg lå egentlig bare og slappede af. Efter lidt tid kom M ind på opvågningen til mig. Jeg prøvede at drikke lidt saft, og med det samme jeg gjorde det så begyndte jeg at kaste op. Jeg sad og kastede rent blod op fordi at det var røget ned i min mave under operationen. Faktisk kastede jeg blod op hele eftermiddagen og hele natten. Jeg kunne intet få at drikke fordi alt røg op igen så de var nødt til at give mig en masse væske igennem et drop. samtidig kunne jeg heller ikke få noget mad. Udover det så blødte min næse også konstant, og samtidig var jeg så svimmel at jeg ikke selv kunne gå. Når jeg skulle tisse var de nødt til at køre mig i kørestol fordi jeg var så dårlig. Først næste dag om morgenen kunne jeg gå selv, og der kunne jeg også begynde at få lidt væske ned selv – det var dog ikke meget men en smule. Jeg havde derfor stadig drop i, og de sagde at jeg skulle hvertfald være der en nat mere fordi de kunne ikke udskrive mig så længe jeg ikke selv kan få noget ned. Dagen gik så uden at jeg kastede op, og jeg tænkte bare yes. Mit ansigt hævede dog mere og mere og det var knap så fedt haha. Om aftenen gik det dog galt igen, og igen kastede jeg blod op. Dagen efter fik jeg det dog bedre, og for første gang i et par dage havde jeg lyst til mad. Jeg fik lidt suppe (må kun spise flydende jo), og ellers bare noget mere at drikke. Jeg fik lov til at komme hjem om aftenen, og da jeg så kom hjem, gik det lidt galt igen. Jeg blev mega ked af det fordi jeg savlede seriøst udover alt (på sygehuset havde jeg haft en spytsuger haha), og fordi jeg savlede syntes jeg det var klamt og så kunne jeg ikke få væske ned igen, derudover så fordi jeg græd så begyndte min blodnæse også igen og ja faktisk var det bare en times tid hvor jeg var mega ked af det og irriteret. Jeg blev så roligere og fik lagt mig til at sove. Dagen efter var hævelsen faldet en del og det hjalp lidt på humøret. Igår og idag er den dog ikke faldet så meget, men lidt er bedre end ingenting. Fra nu af kan det kun gå fremad – det værste er forbi! Her er der lige nogle virkelig ucharmerende billeder af mig haha. Det første er fra lige efter operationen, og det sidste er fra igår morges:
operation
Som I kan se så var hævelsen helt klart værst på selve operationsdagen, dagen efter og 2 dage efter. Nu er den så begyndt at falde så småt og det er rart. Jeg er dog blevet gul hele vejen ned at kinderne og min brystkasse men det forsvinder vel også efter noget tid. Jeg glæder mig til at hævelsen falder helt så jeg kan se mit nye ansigt ordenligt, og så jeg kan mærke mit nye bid ordenligt! Det bliver helt mærkeligt 🙂 På onsdag skal jeg til min første kontrol, og så får jeg at vide hvor meget de har rykket med kæberne. Jeg endte jo med at få rykket overkæben samt at få den delt i 3, og derudover så fik jeg også rykket underkæben – så jeg fik den helt store tur 😛

4 kommentarer

  • Sarina

    Hej sandra
    Hvorfor skulle du opereres? Jeg har selv mange kæbespændinger og lidt skæv kæbe, så er lidt nysgerrig m.
    God bedring
    Knus sarina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Hej Sandra
    Føler med dig – har været igennem nøjagtig det samme for små 3 år siden. Jeg syntes at det var totalt uoverskueligt da jeg sad med hævet hoved og savl ud af munden, men har aldrig fortrudt at jeg gjorde det! De har ændret mit ansigt fuldstændigt, og givet mig en del mere selvtillid pga. mit ændrede udseende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kassandra Gold

      Det var også total uoverskueligt for mig, men idag er jeg så glad – og jeg er kun 1 uge efter 😛 Mit udseende er også ændret total :O <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Asos wants