Fall makeup

10 dage efter dobbelt kæbeoperation!

Godmorgen honeys <3 Idag er det 10 dage siden min store kæbeoperation – og det betyder også at jeg må begynde at tygge blød mad – dog ikke med tænderne… Men altså sådan med tungen oppe i ganen agtigt. Jeg må først begynde at tygge med tænderne om cirka 5 ugers tid, så der er lang tid til endnu. Jeg er dog så glad i de her dage for nu er alt det værste ovre! Jeg har været så nervøs op til operationen, men nu er jeg ude på den anden side. Jeg var nede ved min tandlæge her igår, og han troede at det var 3 uger siden at jeg var blevet opereret fordi at jeg allerede så sådan ud som jeg gjorde haha – og igår var det jo kun 9 dage siden!! Næsten al min hævelse er forsvundet, og han sagde at det eneste der lige sådan viste at jeg lige var opereret, det er at jeg stadig er gul på underkæben samt min hals og brystkasse og lidt under øjet. Så ja, det gjorde mig jo lige virkelig glad at få at vide at jeg ligner en der er 3 uger efter operationen når jeg egentlig kun er lidt over 1 uge efter haha. Faktisk så forstår jeg slet ikke hvordan mit hoved har kunne gå fra at være SÅ hævet, til at falde så meget på så kort tid. Det er helt skørt. Jeg har så mange billeder fra de sidste 10 dage her efter min operation, og jeg har vist Jer nogen af dem, men I får lige lidt flere her fra de første par timer efter operationen (og der var jeg endnu ikke hævet helt op endnu haha men se hvor stort mit hoved allerede var der):
thumbnail_img_8694
Se min enorme dobbelthage hahahah. Jeg griner seriøst så meget hver gang at jeg ser de her billeder. Det ser så uvirkeligt ud. Mit ansigt er normalt ekstremt slankt eller hvad man skal sige, og pludselig har jeg bare kæmpe dobbelthage – eller faktisk, flere dobbelthager, og kæmpe kinder, samt en underlæbe der i den ene side ligner at den er blevet stukket af en bi eller noget. Og ja så har jeg selvfølgelig også blodpletter i ansigtet fordi jeg jo ikke lavede andet end at sidde og kaste blod op i det første døgn efter operationen og samtidig havde jeg også meget blodnæse som også kan ses. Hold kæft hvor så jeg forfærdelig ud haha! Jeg havde egentlig selv troet at jeg ville få det dårligt af at se mit eget ansigt sådan, for det er da ikke rart at se sådan ud – men jeg syntes egentlig bare at det var sjovt. Jeg ved ikke hvor mange billeder jeg tog af mig selv og sendte til min mor og far og veninder – men jeg tog hvertfald mange. Min mor syntes dog ikke at det var særlig sjovt og hun fik det nærmest psykisk dårligt af at se hendes barn med sådan et ansigt haha. Jeg morede mig dog gevaldigt over det – for altså hvis man ikke kunne more sig bare lidt i tiden efter sådan en stor operation, ja så ville det først og fremmest være hårdt at komme igennem. Det var selvfølgelig hårdt, men som sagt havde jeg det sjovt over mit eget ansigt – sjovt over at mit slanke ansigt, lige pludselig kunne ligne ansigtet fra en der vejede over 200 kg. Haha! Anyway…. Sådan ser jeg jo heller ikke ud mere – min hævelse er som sagt faldet ekstremt meget i løbet af den sidste uges tid. Bare se her:
thumbnail_img_8695
De her 3 billeder er fra i forgårs, igår og her til morgen. Utroligt ikke? 😛 Jeg er så fascineret over at mit ansigt er i stand til at gå fra gigantisk og ned til den her størrelse på så kort tid haha. Nu glæder jeg mig bare til at jeg kan prøve at tage makeup på – det har jeg nemlig ikke haft på siden min operation. Venstre side af min næse og min kind er stadig lidt lammet efter operationen, så derfor er det heller ikke så rart at røre ved – og faktisk må jeg slet ikke røre for meget ved min næse i de 2 første uger fordi at den er der også blevet rykket på når de går ind og rykker på overkæben. Så ja, jeg tænker at gå et par dage endnu uden makeup for lige at lade mit ansigt og min hud komme sig lidt mere – og så kan jeg tage det på. I forhold til mit ansigt inden operationen, så har hele mit ansigt jo også ændret sig nu. Ved at de har rykket på begge kæber så har både hage og næsen også ændret sig – så jeg glæder mig til at prøve at få makeup på mit “nye” ansigt og se hvordan det ser ud haha!

Men ja, det var egentlig bare lige for at komme med en 10 dages update – jeg har nemlig fået rigtig mange beskeder omkring hele det her kæbeforløb, og dag 10 er lidt en milepæl eftersom at man jo må begynde at tygge blød mad med tungen i ganen der hehe, så derfor får I også lige en update fra idag. Hvis I vil læse mine andre indlæg omkring forløbet så kan I læse mere her, her og her.

Hav en dejlig dag <3

Instagram – SandraRGaasedal / Snapchat – Kassandragoldie

6 kommentarer

  • Nadia

    Hold op du er heldig. Har også været igennem en operation for 6 år siden og var så hævet jeg ikk kunne lukke munden i lang tid efter. 😧 Men håber du får et bedre resultat end jeg har gjort. Har stadigvæk over bid og får nok kronisk hovedpine engang i fremtiden. 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kassandra Gold

      Ej hvor træls 🙁 Hvorfor er du ikke blevet reopereret hvis du stadig har overbid? <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Hvor er det vildt. Du er nærmest ikke til at kende. Kan du ikke prøve at ligge et billed af inden operation op og et fra nu så man kan se forskellen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Ej hvor er det vildt! Nu glæder jeg mig bare endnu mere til det bliver min tur 😄
    Og god bedring med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fall makeup