Så tæt på Justin Bieber!

Den værste eksamen nogensinde

Hej allesammen <3 Jeg ved godt at bloggen ikke er blevet opdateret siden sidste uge – men I ved jo også at jeg er ret optaget af alle mine sidste eksamener her for tiden. Igår havde jeg endnu en mundtlig eksamen – spansk. Jeg havde tre emner jeg kunne komme op i, og jeg har hele tiden håbet at jeg ikke ville trække Cuba… Men hvad trækker jeg? Cuba!!!! Jeg tænkte bare fffff**kkkk mit liv da jeg så det…. Jeg havde en time til at læse en tekst og forstå den, samt at beskrive et billede, inden jeg skulle ind og snakke med min lærer og censor. Normalt så er jeg rigtig god til eksamener. Jeg bliver altid nervøs, men jeg plejer at være rigtig god fordi at jeg altid snakker rigtig meget og generelt bare har en god energi og udstråling. Men igår var første gang hvor ingen af de ting skete. Jeg kunne intet sige. Det var ikke engang fordi jeg var nervøs som sådan faktisk, men min stemme lød mega nervøs og jeg kunne knapt nok få nogen ord ud. Det var som om at alt bare sortnede for mig og at jeg nærmest fik et blackout. Jeg ved virkelig ikke hvad der skete. En klap gik bare ned. Jeg prøvede at snakke så meget jeg kunne, og jeg prøvede at sige hvad jeg kunne om de ting jeg havde fundet frem til at jeg ville sige – men det gik så skidt. Virkelig, virkelig skidt. Min lærer var rigtig sød dog og prøvede at stille mig spørgsmål som jeg egentlig godt kunne svare på – problemet var bare at jeg kunne ikke få ordene ud!!! Jeg kunne simpelthen ikke lave sætningen inde i mit hoved selvom jeg godt vidste hvordan det skulle siges. Jeg havde lyst til at give op og bare sige på dansk f**k det her jeg kan ikke og så bare dumpe eksamen, men samtidig så prøvede jeg også bare at kæmpe mig igennem det. Jeg ved jo selv at jeg er okay god til spansk og at jeg sagtens kan bøje verber og tale i de fire nutidsrelaterede tider som man skal kunne. Men jeg tror bare at det at jeg havde trukket Cuba, som jeg virkelig ikke forstod meget af – det gjorde at jeg nærmest opgav og mistede min motivation total. De 25 minutters tid jeg var derinde føltes som en time. Jeg havde hele tiden glædet mig til spansk eksamen fordi at det er mit yndlingsfag, men igår blev det den værste eksamen jeg nogensinde havde prøvet. Og jeg ved virkelig ikke hvad der skete. Min lærer var mega sød og det samme var censor, men for mit vedkommende fik jeg nærmest et blackout inden i mig selv. Da jeg gik ud for at vente på min karakter var jeg sikker på at jeg ville få 02 eller måske lige komme op på et 4 tal hvis jeg var heldig. Derfor var jeg også i chok da jeg kom ind og fik at vide at jeg havde fået 10. Min lærer sagde også til mig derinde at hun ved godt at jeg havde håbet på mere end et 10-tal, men ærlig talt – jeg er overlykkelig for et 10-tal for den præstation igår!!!!! Jeg ville selvfølgelig gerne have haft 12 ja, og jeg er også ret sikker på at hvis jeg havde trukket et af de to andre emner, så kunne jeg sagtens have fået det. Men alt går bare ikke perfekt nogengange – og at jeg stadig kan få et 10-tal efter den eksamen, det gør mig virkelig glad. For jeg havde slet ikke regnet med at ende i den høje ende af karakterskalaen, jeg havde regnet med at ende omkring dumpekarakter. Efter min eksamen igår gik jeg direkte hjem og i seng. Jeg havde det virkelig skidt. Jeg havde mega hovedpine og kvalme, og det har jeg faktisk også idag – så på en måde undrer jeg mig lidt over om det måske er fordi jeg har været lidt syg igår også at jeg bare ikke kunne gøre det anderledes end hvordan det blev? I dont know og det er også for sent at lave om ligenu. Taget i betragtning af at jeg trak det emne jeg virkelig ikke ville, og at jeg selv følte det gik så skidt derinde – så er jeg så lykkelig for et 10-tal i mundtlig spansk!!
dsc02539-001
Nu skal jeg dog skynde mig at forberede mig til endnu en eksamen, den næste er nemlig allerede imorgen….. Ughh. Derefter har jeg kun en tilbage – og det er på tirsdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så tæt på Justin Bieber!